thriller som lydbøger og e-bøger

Thrillers
Lyt til neglebidende thrillers

Thriller

Genren thriller opererer i samme grænseland som krimigenren. De tilhører begge to en overordnet spændingsgenre, hvor omdrejningspunktet ofte er en forbrydelse, som hovedkarakteren skal hjælpe med at opklare på bekostning af den frygtelige og udspekulerede skurk.

I krimigenren er hovedkarakteren oftest, i en eller anden udstrækning, en repræsentant af lovens lange arm, fx privatdetektiven eller politibetjenten.

I thrillers er det mere åbent, hvilken slags hovedkarakter man bliver introduceret for. Tit er det en helt almindelig person, en lægmand så at sige, som ender med at befinde sig på dybt vand. Helten i thrillers er på den måde mere ordinære end krimiens helte, men lige så hårdføre og ressourcestærke.

Vores thrillerbøger

Her blot et lille udvalg, af nogle af de mange spændende thrillers du kan finde hos Chapter.

Du kan også søge i vores arkiv

– efter din yndlingsforfatter, indlæser eller bogtitel

Hvad er en thriller?

I den overordnede paraplybetegnelse, spændingsbøger, kan man sige, at en thriller er endnu mere højoktan og med halsbrækkende tempo, hvor læseren eller lytteren bogstavelig talt sidder på kanten af sædet.

Thrillers er fyldt med vildspor, plot twists, cliffhangers, suspense, forventning, overraskelse og ængstelse. Det er også genretræk fra krimi, men hvor krimien i højere grad pendulerer mellem det hyggelige og det uhyggelige.

Thrillers er mere stemningsfulde og følelsesladede end sine genrenaboer, hvor frygten, angsten, tvivlen og rædslen hos hovedkarakteren får lov at fylde mere. Den psykologiske undertone i en thriller har også skabt sin egen undergenre, nemlig psykologiske thrillers. Det er heller ikke sjældent, at thrillers fremstår som en hybrid mellem gys, action, krimi og mysterium.

Det er en farlig verden, vi lever i, og der er konstant en udefrakommende trussel fra det ukendte, som den sårbare helt må afværge, med livet som indsats.

Daphne du Maurier er et glimrende eksempel på en thrillerforfatter. Hun skrev tre værker, der sidenhen blev filmatiseret af Alfred Hitchcock, som omtales som ’The Master of Suspense’ og er filmkunstens ukronede konge af thrillers. Det drejer sig blandt andet om Rebecca, den måske mest velansete af hendes spændingsbøger.

Chapters anbefalinger af de bedste thrillers

Som udgangspunkt vil vi ikke her anbefale spændingsbøger, der hovedsageligt falder under krimigenren, selvom det til tider er en gråzone. Du kan finde anbefalinger til krimier her.

Den britiske forfatter John Fowles er ikke til at komme udenom, når man snakker thrillers. I hans debutroman, The Collector, følger vi en ung og psykotisk mand, som kidnapper en kvindelig kunststuderende.

Bogen er opdelt i to sektioner, hvor vi skiftevis følger fortællingen fra kidnapperens og den kidnappedes perspektiv.

Stephen King er en anden sværvægter inden for spændingsbøger. Som regel er hans bøger en hybrid mellem horror, thriller, krimi og det supernaturlige, og titler som Misery og Outsideren skal nok få hårene til at rejse sig.

Andre eksempler på gode spændingsromaner er Gillian Flynns bestseller, Kvinden der forsvandt, der blev en stor, verdensomspændende succes. Dean Koontz er endnu en profileret thrillerforfatter, som samtidig har inkorporeret elementer fra horror, fantasy, science fiction og satire. Nogle af hans hovedværker er Odd Thomas og Skygger.