sprog hello engelsk

Sprog
Lær et sprog med lydbøger

Lær et sprog med lydbøger på Chapter

Vil du gerne lære et nyt sprog? Så er du på rette sted. Der findes nemlig forskellige bøger, der kan hjælpe dig med at blive bedre til et sprog – eller lære dig et sprog, som du måske slet ikke kender.

Bøger i genren sprog er faktuelle bøger, der fokuserer på læring gennem velkendte metoder til at lære et nyt sprog. Sprogbøger har fokus på alt fra grammatik til ordforråd og udtale.

Kom i gang med at lære et nyt sprog med lydbøger.

Vores sprogbøger

Her blot et lille udvalg, af nogle af de mange sprogbøger du kan finde hos Chapter.

Du kan også søge i vores arkiv

– efter din yndlingsforfatter, indlæser eller bogtitel

Lyt og lær: Bliv bedre til et sprog

Der findes et utal af forskellige sprog – nogle meget forskellige fra dansk, mens andre har sammenlignelige aspekter med vores eget sprog.
Sprog kan inddeles i det man kalder sprogstammer, som er grupper af sprog, der er beslægtede med hinanden. Det danske sprog hører til den germanske sprogstamme sammen med engelsk og tysk, mens sprog som spansk, fransk og italiensk er en del af den romanske sprogstamme.

Det kan ofte være lettere at lære sprog, som er en del af egen sprogstamme.

Ved løbende at blive eksponeret for et sprog, lytte og øve sig, kan du blive bedre til at forstå og tale et nyt sprog. En god start er en lydbog, hvor du har mulighed for at lytte, gentage og løbende blive bedre til et sprog.

Hvor går turen til?

Hvilket sprog vil du gerne lære? Der findes mange sprogbøger, som du kan give dig i kast med, hvis du gerne vil lære et nyt sprog.

Du kan f.eks. lære spansk, fransk eller italiensk, som er meget almindelige sprogkurser, hvor der også findes flere sprogbøger. Det kan meget vel skyldes, at Spanien, Frankrig og Italien også er populære feriedestinationer. Men uanset, om du vil lære sproget til feriebrug eller ønsker at tale det flydende, findes der forskellige sprogkurser inden for denne genre af bøger.

I sproggenren er der flere bøger, som er velegnede som lydbøger, hvor du både får et indblik i sprogets grammatiske regler, men lige så meget i, hvordan ord udtales – og muligheden for selv at øve sproget ved at gentage fraser og sætninger.

Lydbøger med sprogkurser kan du ofte finde på forskellige niveauer – så du kan give dig i kast med et sprog uanset om du er nybegynder, let øvet eller moderat øvet.

Hvordan lærer du et nyt sprog?

For nogen kan det måske virke uoverskueligt at skulle lære et helt nyt sprog – og der er uden tvivl også meget at lære. Derfor kan en lydbog som sprogkursus være en god start til at få styr på de elementære færdigheder i sproget. Du kan nemt og hurtigt sætte en lydbog på og lytte til den ofte, så du ikke ender med at glemme dine sprogfærdigheder.  

Når du skal lære et sprog, er det også vigtigt, at du får det brugt – derfor er det også en god idé at vælge en lydbog, hvor du indgår aktivt for at lære sproget.

Uanset, hvilket sprog du ønsker at lære, finder du en række forskellige bøger i sproggenren, der hjælper dig med at blive bedre til dit ønskede sprog.