romantik

Romantiske bøger

Så selv de hårdeste hjerter smelter

Romantiske bøger på Chapter

Kærlighed er måske det mest eviggyldige tema i livet og i kunsten. Det ligger iboende i den menneskelige natur at hige efter kærligheden i alle dens forskellige afskygninger, og derfor kan alle mennesker relatere til kærlighedshistorier.

Gode romantiske historier får os til at glemme vores omgivelser, og de får vores hjerter til at hamre, som var vi selv midt i en stormende forelskelse. Når vi forelsker os, frigiver hjernen dopamin, og vi oplever en følelse af eufori og lykke – gode bøger om kærlighed kan give os samme følelse.

Romantiske bøger handler selvfølgelig ikke kun om forelskelsen, euforien og lykken. Bagsiden af medaljen, der ofte følger af forelskelsen, rummer den dybe sorg. Det kan være ugengældt kærlighed, døden eller utroskab, der kan lede til besættelse, mani og jalousi.

Romantiske bøger om den store kærlighed

Bøger om kærlighed kan være mange forskellige ting. Det kan være romantiske bøger fra Romantikkens æra, som kærlighedsklassikerne Jane Austens Stolthed og fordom og Fornuft og følelse, Charlotte Brontës Jane Eyre og Emily Brontës Stormfulde højder. Det kan også være dannelsesromanen om ungdommens uskyldige kærlighed, som Margaret Mitchells Borte med blæsten, Alexandre DumasKameliadamen og Gustave Flauberts Madame Bovary.

I James Baldwins vovede og vigtige Giovanni’s Room, møder vi den amerikanske David, som forelsker sig i den italienske bartender, Giovanni, i Paris. Bogen indeholder desuden store temaer som social fremmedgørelse, identitet, ægteskab og hvad maskulinitet er for en størrelse.

Andre Acimans Call Me by Your Name, der med stor succes blev filmatiseret i 2017, handler om den unge amerikansk-italienske Elio, som under et ophold i det nordvestlige Italien forelsker sig i den ældre, amerikanske Oliver. Romanen oser af sensualitet, forvirring og længsel under drømmende og eventyrlige omstændigheder.

Til sidst anbefaler vi også de populære og romantiske bøger i Lucinda Rileys De syv søstre-serie. Her følger vi de efterladte adoptivdøtre til den afdøde Pa Salt, som har iscenesat en dannelsesrejse til hver af søstrene med det formål at lede dem tilbage til deres sande ophav. Er du på udkig efter flere romantiske serier fyldt med eventyr, spænding og kærlighed, er der masser at lytte til hos Chapter.

Mange af os forbinder også kærligheden med noget spændende og pirrende. Fantasien om at blive draget af det fremmede og ukendte, og blive revet ud af sin hverdag og ind i armene på det eksotiske og erotiske. Eksempler på de mere dampende og erotiske kærlighedshistorier tæller for eksempel E.L. JamesFifty Shades of Grey og Diana Gabaldons Outlander. Er du interesseret i erotisk litteratur, kan du læse mere om det på vores genreside om erotik.