blomst digte

Digte

Lyt til smukke og hårdtslående digte

Digte hos Chapter

Digte er litteraturens poetiske og lyriske legeplads. I modsætning til prosa, herunder romaner og noveller, besidder digte og digtsamlinger en friere struktur, hvor der er lagt mere vægt på sanselighed, følelser og æstetik.

Digtsamlinger kan både have en fortællende og narrativ struktur, som fx Thomas Bobergs mesterlige Hvid glød, men oftest er fortællingen sat i baggrunden til fordel for en mere poetisk og stemningsfuld oplevelse. Ligesom et stykke musik benytter digte sig af billedsprog, rim, rytme og metaforer og er ofte fyldt med fortolkningsmuligheder.

Vores anbefalinger til gode digte og digtsamlinger

Hos Chapter lægger vi vægt på, at vores lyttere har adgang til en lang række af forskelligartede og fantastiske digte og digtsamlinger. Vi giver her vores bud på nogle anbefalinger til store lyriske oplevelser.

Dansk digtning har en rig tradition, og der udkommer stadigt flere og flere nyskabende digte. Vi kan bl.a. varmt anbefale Caspar Erics digtsamling Jeg vil ikke tilbage, der er et forsøg fra forfatterens side på at fastholde COVID-katastrofen med et digt om dagen i 80 dage. Digtsamlingen er en historie over skiftende følelser efter lock-down og en historie om, hvad det vil sige at være menneske og hvad det vil sige at være et samfund. Blandt klassisk, dansk poesi anbefaler vi Klaus Rifbjergs Knastørre digte, der trods navnet emmer af liv og oser af klarsyn, vemod, alvor og ømhed.

Inger Christensen (alfabet og Sommerfugledalen) og Tove Ditlevsen (PigesindKvindesind og Blinkende lygtermå også betegnes som kanoniske forfattere, og deres bidrag til dansk litteraturhistorie kan ikke overvurderes. Blandt andre danske klassikere anbefaler vi navne som Michael Strunge,Søren Ulrik Thomsen og Henrik Nordbrandt.

Blandt moderne danske digte og digtsamlinger kan vi varmt anbefale navne som Yahya Hassan (Yahya HassanYahya Hassan 2), Olga Ravn (Den hvide rose), Caspar Eric (NikeAvatar), Theis Ørntoft
(Digte 2014) og Naiha Khiljee (Kære søster).

Blandt amerikanske digtere kan vi varmt anbefale navne som Charles BukowskiWalt Whitman og Edgar Allan Poe (The Raven).