Et besøg i Portugal 1866 – H.C. Andersen (Lydbog)

H.C. Andersen

Find den nu på Chapter.
Det er gratis de første 30 dage.

Prøv os gratis i 30 dage

Det var ikke uden store betænkeligheder, at H.C. Andersen besluttede sig til at rejse til Portugal gennem Frankrig og Spanien. Der var politisk uro i Spanien og kolera både i Frankrig og Spanien. Jernbaneforbindelserne var endnu meget utilstrækkelige; flere strækninger måtte tilbagelægges i diligence. Og en sørejse fra Bordeaux til Lissabon var han bange for. Men den 6. maj 1866 ankom han til Lissabon. Og han blev godt tre måneder i Portugal (til den 14. august 1866). Han var da en alderstegen herre på 61 år; men sin oplevelsesevne havde han i fuld behold. Bogens charme ligger netop i, at han stadig iagttager skarpt med alle sanser åbne. Og det er ikke blot en bog om landet, men også om de mennesker, han træffer, gamle og nye venner.