Daniels Bog – Bibelen 2020

Bibelselskabet

Hør eller læs den nu på Chapter.
Det er gratis de første 21 dage.

Prøv os gratis i 21 dage

Daniels Bog – ”Verdens undergang” – er fra den nudanske oversættelse ”Bibelen 2020”.

Engle, drømmetydning, ild og løver. Profeten Daniels syner og oplevelser er voldsomme. Efter Sydriget Juda er blevet indtaget af den babylonske konge, er mange israelitter blevet deporteret til Babylon. Det gælder også Daniel, som nu må balancere mellem loyalitet over for magthaverne og israelitternes aftale med Gud. Daniel tyder drømme, taler med engle og modtager syn fra Gud om denne verdens undergang i flammer. Og midt i det hele ser han en skikkelse, der ligner et menneske, og som Gud engang vil give magten til at regere over alle folk til evig tid. Du kan blandt andet læse om skriften på væggen og om, hvordan Daniel overlever en nat sammen med løver.

”Bibelen 2020” er Bibelen i en nudansk oversættelse, hvor flow og forståelse er i fokus. ”Bibelen 2020” er oversat fra grundsprogene af eksperter i hebraisk og græsk og bearbejdet af forfattere og sprogfolk med indgående kendskab til moderne dansk. Den kan streames som e- og lydbog i de 66 bøger, der tilsammen udgør Bibelen.

Indlæsningen af lydbogen er støttet af Augustinus Fonden.