1848-1864

Palle Lauring

Hør eller læs den nu på Chapter.
Det er gratis de første 21 dage.

Prøv os gratis i 21 dage

Bogen om de to slesvigske krige prøver at vise den dybe forskel på de to krige trods det korte spand af år imellem dem.

Bogens tekst ridser baggrunden op, skildrer hændelserne og prøver kort at resumere det håbløst indviklede og så dybt forkludrede slesvigske problem, der fandt sin makabert brutale foreløbige løsning for hundrede år siden.

Mens den første af krigene endnu har meget af de ældre kriges form, peger den anden krig frem mod den karakter, som industrien og de nye våben gav al europæisk krig og senere al krig verden over. De to krige har hver sin mentalitet, hver sin teknik, et utroligt skift på kun fjorten år. I dag er hændelserne fortid.

Det Danmark, den verden og den mentalitet, der oplevede de to krige og katastrofen i 1864, eksisterer ikke mere. Men det var virkelighed, vore bedsteforældres og oldeforældres dybe tragedie, deres skuffelser, og deres død.

På grund af manglende billedrettigheder er foreliggende udgave udgivet uden originaludgavens omfattende billedmateriale.