Find Holger Danske

Maja Lee Langvad

Hør eller læs den nu på Chapter.
Det er gratis de første 21 dage.

Prøv os gratis i 21 dage

find din indre svinehund

find din indre ulvehund

find din indre fårehund

find din indre hønsehund

Maja Lee Langvad debuterer med konceptuel digtsamling om identitet, adoption, integration og danskhed.

En usædvanlig digtbog, hvor teksterne genremæssigt placerer sig et sted mellem debatlitteratur og konceptuel digtning.

Maja Lee Langvad arbejder koncentreret, sprogligt og litterært med identitetsproblematikken, men forholder sig også til ikke-litterære genrer som spørgeskemaer, ordbogsopslag og egne adoptionsdokumenter.

I anden halvdel af bogen kredser forfatteren mere direkte om, hvad det vil sige at være dansk, og stiller i en række tekstcollager og satiriske tekster om Holger Danske, Holger Nydanske og Holger Udanske skarpt på de fordomme, der præger debatten om danskere og ‘de fremmede’.

Maja Lee Langvad (f.1980) har gået på forfatterskolen, er medredaktør på det litterære tidsskrift Banana Split og har indgået i flere kunstneriske samarbejder, der bl.a. har kunnet ses på Århus Kunstbygning.