Den barmhjertige guillotine

Fred Vargas

Hør eller læs den nu på Chapter.
Det er gratis de første 21 dage.

Prøv os gratis i 21 dage

Adamsberg er tilbage. Denne gang fører efterforskningen af en række tilsyneladende selvmord ham på en skæbnesvanger rejse til en tåget islandsk klippeø og til et hemmeligt selskab fra Robespierres tid.

En ældre kvinde findes død i sit hjem. Alt tyder på selvmord. Med undtagelse af et mærkeligt mønster tegnet på gulvet ved siden af badekaret. Dette bliver starten på en undersøgelse, som fører Adamsberg og hans mænd ud på landet til Le Creux, et glemt hjørne af Yvelines-distriktet, men også til Island, til en øde og tåget klippeø ved navn Rævenes ø, og tilbage i tiden, til revolutionen og rædselsregimet under den farlige og gådefulde Robespierre – alt imens dødstallene stiger.

Dette er syvende roman i serien om chefen for den parisiske drabsafdeling, kriminalkommisær Adamsberg, og hans hold.

Pressen skriver:

»Avanceret og elegant.«
***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet

»Det er det, Fred Vargas kan så knippelgodt. Hun er på fransk ikke for begyndere, og modsat skandinaviske krimiforfattere dyrker hun ikke socialrealisme, samfundssind eller lancerer social indignation med fanfare og flammer. Hendes romaners politiske intentioner, om sådanne findes, er flettet ind i en skjult arabesk, som i et spraglet persisk tæppe. Dette væv er suverænt noget af det bedste ved dagens krimikultur.«
***** – Bo Tao Michaëlis, Politiken

»Denne krimi har alt det, en god krimi skal have: mord, mysterier og spændende plot og personer.«
***** – Julia, Femina

»formidabel fransk krimi […] der er spænding til de allersidste sider. Det er endnu en gang lykkedes for Fred Vargas at skrue et begavet plot sammen, og hele spillet imellem politifolkene er både vittigt og velfortalt. Den barmhjertige guillotine er klasser over det meste af den kriminallitteratur, der i disse år væltes ud på markedet.«
– Jannik Lunn, Københavneravisen

»vibrerende tekst […] Vargas er sin egen, og hendes kærlighed til Frankrigs sære hjørner bærer den gode tekst. […] Der behøvede strengt taget ikke at ske noget i Vargas’ bøger, for alene i kraft af hendes personer og hendes på én gang stilsikre og skrøbeligt sitrende sprog sker der mere end i den slette skandinaviske uendelighed af automatskrift, som vi er så pjattede at kalde nordic noir«
***** – Niels Lillelund, Jyllands-Posten