Hop

Jørgen Gustava Brandt

Hør eller læs den nu på Chapter.
Det er gratis de første 21 dage.

Prøv os gratis i 21 dage

“ENSOM

Ensom er jeg
som mange

Og det fælles er
ensomt
som en gud
i komposthjørnet

Flugten fra ensomheden
kender jeg
i foretagsomhed,
i vanens skikke,
i forventningen til fredag aften,
i samværets tidsfordriv,
i livsfordriv,
i de nødtørftige forklaringers
røgringe,
i alle overfladerne
der forsvinder i intet

Og kilden
for min tørst,
mit begærs udslukkelse,
min sults mætning
er så svær at finde
Kun i berøringen
er jeg ikke ensom”

Jørgen Gustava Brandts digtsamling “Hop” beskriver de allerinderste følelser, som alle mennesker velsagtens kender – ensomhed, vemod, glæde, skyld. De tager os med rundt i Danmark og ned til Italiens piazzaer og bjerge, til ingenmandsland, ud i solen og omkring i sneen, i krigstid og fredstid og dybt ind i poesiens land.

Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.