Narrativ dokumentation

Janne Hedegaard Hansen

Hør eller læs den nu på Chapter.
Det er gratis de første 21 dage.

Prøv os gratis i 21 dage

Mange pædagoger og lærere opfatter krav om dokumentation som endnu en opgave, et rent administrativt anliggende, som tager tiden fra den pædagogiske opgave. Sådan behøver det imidlertid ikke at være.

Den narrative dokumentationsmetode gør dokumentationsarbejdet til en integreret og meningsfuld del af det pædagogiske arbejde i skoler og institutioner.
Gennem de professionelles egne fortællinger om begivenheder fra hverdagen afdækker metoden de logikker, problem- og løsningsforståelser, som pædagogen eller læreren tænker og handler ud fra i sit pædagogiske virke. Den er således et godt redskab til at udforske egen praksis. Den narrative metode bidrager desuden til udvikling og kvalificering af den pædagogiske indsats, samtidig med at den styrker kvaliteten af dokumentationsarbejdet.

Janne Hedegaard Hansen viser, hvordan man kan arbejde med metoden i praksis, og præsenterer de teoretiske og videnskabsteoretiske forudsætninger for metoden. Bogen henvender sig til studerende på lærer- og pædagoguddannelsen, diplom- og andre videregående uddannelser inden for det pædagogiske felt. Desuden henvender den sig til pædagoger og lærere, ledere og konsulenter, der arbejder med pædagogiske problemstillinger.

Janne Hedegaard Hansen er cand.scient.pol., ph.d. i socialpædagogik, forfatter og foredragsholder. Hun er ansat som adjunkt på Institut for Læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet. Tidligere har hun været seminarielektor ved CVU-Storkøbenhavn og konsulent ved Det Nationale Videnscenter for Inklusion og Eksklusion.