Himmelbjerget: Blade af Otto Langes ungdomsliv

Sophus Bauditz

Hør eller læs den nu på Chapter.
Det er gratis de første 21 dage.

Prøv os gratis i 21 dage

Som andre forfattere i sin samtid var også Sophus Bauditz i et vist omfang inspireret af Georg Brandes’ modernistiske tanker, og dette værk indeholder spor heraf. Heri optræder netop den erfarne og skeptiske rådgiver, der vejleder og rådgiver den unge, uerfarne kunster. Et fint billede på en roman af sin tid.

Sophus Gustav Bauditz, 1850-1915, forfatter. Født i Århus, hvor han som barn levede et aktivt og muntert friluftsliv, dog afbrudt af krigen i 1864, der bragte en alvor ind i hans liv. Efter at være blevet student rejste han til Kbh. for at studere jura. I storbyen mødte han en række kunstnere, særligt spillede forfatteren Thomas Lange og dennes litterære vægt på samspillet mellem menneske og natur en betydningsfuld rolle for Sophus Bauditz. Han var i en længere årrække ansat ved skolevæsenet; som dansklærer ved Borgerdydskolen på Christianshavn og som forstander for Det kgl. teaters balletskoles læseskole. I 1896 blev han så skoledirektør i Kbh., først for de private skoler, siden også for de kommunale. Han var desuden litterær anmelder ved den nationalliberale avis “Fædrelandet”.

I 1873 debuterede han så som forfatter med de to små fortællinger “Ved Søen” og “I Skoven”, efterfulgt af flere småbøger, men først med novellecyklussen “Historier fra Skovrider-gaarden” fra 1889 lykkedes det ham at få et egentligt gennembrud. Hans udgivelser er præget af barne- og ungdomsårene i Århus og omegn, men i 1901 supplerede han forfatterskabet med en københavnerroman. Det var dog provinslivet, naturskildringerne og jagt- og friluftshistorierne, der optog ham mest. Derudover skrev han en række småting for teatrene. Sophus Bauditz‘ lette bøger med deres danske stemning og forsonende livssyn skaffede ham en stor læserskare i en tid, hvor dansk litteratur i øvrigt brød nye veje.