Romanceserieunivers

Vores nyeste og bedste romanceserieanbefalinger. Find listerne og endnu flere romancebøger i vores app.

Katrine Wessel: Familien Winther-serien

Katrine Wessels serie om den velhavende Familien Winther er en familiekrønike, der udspiller sig i Trondhjem i slutningen af 1800-tallet. Serien følger kvinderne i Familien Winther – både dem, der har hjemme i det bedre herskab, og dem, der har travlt i køkkener og kældre. Serien om Familien Winther er en serie om drømme, længsler og håb, der er fyldt til randen med inddragende kærlighedsforbindelser, spændende hemmeligheder og ikke mindst masser af drama.


Lisa Kleypas: Wallflower-, Hathaway-, Ravenell- og Bow Street-serierne

Lisa Kleypas’ serier er som romanceserier er bedst: fyldt til randen med forførelse, lidenskab og pirrende begær. Alle fire serier udspiller sig i 1800-tallets England og handler om familie, kærlighed og sociale klasser. Bow Street-serien er en selvstændig historisk romanceserie, mens de tre serier Wallflower, Hathaway og Ravenell har overlappende persongallerier og derfor kan læses som en samlet serie. Start her med første bind i Wallflower-serien, Sommernattens hemmeligheder, og sluttende med Ravenell-seriens nyeste udgivelse, Lady Cassandras valg.


Julie Quinn: Familien Bridgerton

Det er den mest sete Netflix-serie nogensinde: Bridgerton, serien de kalder Jane Austen møder Gossip Girl. En overdådig blanding af farvestrålende kjoler og fester, giftefærdige unge mænd og kvinder, dampende romantik og masser af intriger. Tv-serien er baseret på Julia Quinns ikke mindre underholdende bøger – og lydbøgerne fås både i almindelig version og den virkelig festlige med musik og lydeffekter.


Sarah Jio: 3 skønne stand-alones

Sarah Jios romaner er såkaldte standalones, der kan læses uafhængigt af hinanden, men de har alle en historie i to spor, et historisk og et nutidigt, som man også kender det fra Lucinda Riley og Jojo Moyes. Romanerne er en forførende blanding af mysterium, historie og romantik. Gribende, underholdende og virkelig velskrevne.


Lucinda Riley: De syv søstre-serien

Lucinda Rileys romaner om De syv søstre er måske DEN største romance-serie lige nu – en kæmpe succes verden over. Bøgerne er baseret på legenden om stjernebilledet De syv søstre og er en vidunderlig blanding af familiesaga og historisk roman krydret med masser af kærlighed. I hver af de i alt seks bøger præsenterer Lucinda Riley læseren for en ny søster og hovedperson – og et nyt kærlighedseventyr.