Fantasyserieunivers

Vores nyeste og bedste fantasyserieanbefalinger. Find listerne og endnu flere fantasybøger i vores app.

Diana Gabaldon: Outlander

I den historiske fantasyserie Outlander har Diana Gabaldon skrevet den inddragende historie om den skotske hovedpersonen, Claire, der på mystisk vis bliver transporteret tilbage i tiden. Efter at være trådt ind i en stencirkel befinder Claire sig pludselig i år 1743, hvor hun må kæmpe sig gennem alskens møder og udfordringer for at finde tilbage til stencirklen, sin egen tid og sin mand, Frank.


George R. R. Martin: Game of Thrones

George R.R. Martins fantasyserie Game of Thrones er blevet særligt populær som fortællingen bag TV-serien af samme navn. Serien udfolder sig i et middelalderligt eventyrunivers og handler om kampen for Jerntronen i Westeros. Det er en opslugende fantasyserie med spændende plots, interessante karakterrelationer og fantastiske væsner, som fantasy er bedst.


J.R.R. Tolkien: Ringenes Herre

Tolkiens Midgårdsbøger har ikke kun opnået omdømme og berømmelse i fantasyverdenen. Fortællingerne om Hobbitten og Ringenes Herre er blevet kendt verden over som både bøger og film og Tolkiens detaljerige fantasyunivers er i den grad også læsningen værd.


John Flanagan: Skyggens lærling

Fantasyserien Skyggens lærling foregår i et middelalderunivers og handler om den forældreløse dreng, Will, der bliver udvalgt til at komme i lære hos Skyggen i kongens efterretningstjeneste. Her bliver Will udfordret på mod, kløgt, hurtighed og snedighed i udviklingen fra lærling til ranger.